Nye mål, løbetest og træningsprogram

Jeg har i 2016 sat mig et mål om at få løbet nogle flere ture – kliché I know, men ikke desto mindre er det de mål som jeg har sat for mig selv! Så i dag tog René og jeg en tur forbi Multiatleten i Dalum for, at kigge på nye løbesko.

Tidligere har jeg haft løbet i et par sindssygt flotte løbesko fra Nike, men som jeg fik sindssygt ondt af at løbe i. Og ikke på den der “av-for-en-hård-løbetræning” måde, så René mente det var på tide at jeg fik lavet en løbetest og fik fundet skoene! Og hold nu fast det gjorde vi (den utroligt dygtige medarbejder).  Jeg fik til at starte med et par små spørgsmål, skulle lave nogle squats, gå catwalk (knap så glamourøst som til modeugen) og allerede efter de få ting, havde han fundet den rette løbesko til mig. Han fik snøret dem på mig og afsted på løbebåndet med mig, allerede der var jeg sikker på at det var de rette – SÅ behagelige at løbe i og jeg havde ingen fornemmelse af at træde forkert eller “skride ud” som jeg ellers normalt gør.

Efterfølgende fik jeg lige vidst et smart trick og vupti, så sad løbeskoene endnu bedre! Jeg gik derfra med en god mavefornemmelse, et par super fine løbesko og meget tilfreds over den seriøse og profesionelle betjening.

Og hvad skal mine nye løbesko og jeg så gå igennem sammen i 2016? Jo, først og fremmest skal vi i form og nyde nogle gode ture på stierne og ikke mindst, så er min forhåbning at vi kan løbe et halvmarathon sammen inden udgangen af 2016! Jeg har fundet et løbeprogram som mentalt passer til mit temperament, og imorgen starter jeg op – så håber jeg at det også passer til min løbestil.  Er der mon andre derude der går med tanken om et halvmarathon i 2016? Og hvilke har I mon haft kigget på?

Husk endelig at bloggen kan følges via Bloglovin.

Hav en dejlig mandag aften!

  

Skriv et svar