Skønne minder | Jeanet Amby

img_4986

I lørdags var vi så heldige at få besøg af den dygtige fotograf Jeanet Amby. Vi havde lavet en aftale allerede klokken 08.30 da René skulle på arbejde den dag, dette var intet problem for Jeanet til trods for at hun kom hele vejen fra Herning.

Jeg var spændt på besøget, da jeg længe har fulgt med i Jeanets arbejde på blandt andet Instagram, og jeg er så fascineret af hendes univers og måden hun fanger de små naturlige øjeblikke hos store og små.


Den første Jeanet ramte ind i var Magnus, og det tog ikke mere end to sekunder før de to havde fundet hinanden. Straks var de i gang nede i baghaven ved legehuset, mens vi tre andre lige fik nusset os færdige. Kort tid efter var Simone også deltagende og det hele blev til en hyggelig leg med Jeanet i vores baghave.

Efter ungerne havde fået vist Jeanet både legehus, gyngestativet og diverse snegle i haven – så var det tid til vi tog videre til den lokation i vores lokalområde som René og jeg synes kunne være hyggeligt at få foreviget.


Her forsatte vi i samme trummerum, ungerne tussede rundt sammen med René og jeg, mens Jeanet var en flue på væggen og fik fanget alle de små skønne øjeblikket som blomstrede på vores lille gåtur. Jeanet var sindssyg dygtig til at guide os uden at noget blev påtaget eller opstillet.

Min fornemmelse var bestemt at hun er dygtig til at skabe tryghed omkring hele fotograferingen, og ikke mindst har hun øje for detaljen og er helt skarp i hendes iagttagelser – som jeg kun blev bekræftet i da jeg læste dette opslag på Facebook i dag. Når man læser sådan en beskrivelse af sin lille dreng, ja så rammer det altså bare lige i hjertet.




Jeg har allerede modtaget nogle sneakpeeks fra Jeanet som I ser her, og vi er bare så spændte på at se de resterende billeder – lover jeg nok skal vise mere.

Så hvis I står og mangler en fotograf, så vil vi herhjemme hvert fald gerne sende de varmeste anbefalinger til Jeanet!

Kærligst Camilla

// Husk bloggen også kan følges på Bloglovin.

Skriv et svar