Søskendehygge i København |

img_9846

Efter arbejde i torsdag tog min storesøster og jeg turen af sted mod København, da vi som bekendt for nogle skulle over og se Rihanna på Refshaleøen! Og det var simpelthen den bedste søskendedag længe!

Selvom vi kom lidt sent derover grundet mig arbejde, så nåede vi alligevel lidt rundt og ikke mindst nåede vi forbi Christiania. Det var faktisk første gang at jeg var derinde, og det er faktisk et sted jeg godt kunne tænke mig at besøge igen da vi ikke nåede at se så meget. Det er dog ikke lige grundet “det grønne” som bliver solgt derinde som gør at jeg gerne vil tilbage, men jeg synes der var så mange fine detaljer og smukke kroge, som jeg virkelig godt gad at udforske nærmere en dag hvor tidsplanen er knap så presset!


Men efter vi havde luret rundt i Christiania og drukket en Christiania øl, så måtte turen mod Refshaleøen prioriteres, og da stedsansen ikke lige er den bedste hos hverken min søster eller jeg, valgte vi at hoppe på en cykeltaxa – og det var simpelthen alt for sjovt! Der var Rihanna på hans radio og så var der ellers bare fart på cyklen, det gik kanon stærk og der var faktisk flere gange hvor jeg var overbevist om at jeg ville falde af! Godt vi lige havde nået en øl inden!

Da mørket begyndte at sænke sig og opvarmningen havde spillet de sidste sange, så nærmede tiden sig til at Rihanna ville komme på scenen. At vi havde fået et spot hvor hun gik forbi på vej til scenen, var bare et kæmpe plus da vi stod intet mindre end 2-3 meter fra hende. Vi havde en fantastisk oplevelse – både min søster og jeg var meget enige om at det var en helt kanon koncert. Vores oplevelse var en nærværende sanger som nogle gange faktisk også virkede ret overvældet af hele situationen – på den positive måde! Der nåede at blive sunget en del numre, både af de nye og gamle – hvilket vi også synes var super fedt.


Det er så lidt skægt at læse anmeldelserne dagen derpå, for mange af de ting som anmelderen har givet hende negativ kritik over, er faktisk nogle af de ting som vi følte var nogle af de positive aspekter i hendes optræden – godt vi alle er forskellige!

Men vi havde hvert fald en fantastisk tur, og jeg glæder mig til at min søster og jeg snart igen kan have en dag alene!
Var der nogle af Jer andre som var ovre og se Rihanna? Og i så fald hvad var Jeres oplevelse?

|| Husk bloggen også kan følges på BlogLovin og dagligdagen på Instagram.

1 Comment

  1. Bianca says: Svar

    Godt skrevet søs 👍 og tak for en super hyggelig og oplevelses rig dag 😙
    Synes absolut vi skal gøre det om, en dag hvor vi har mere tid. Måske endda med overnatning. Så kan vi nå den sandwich på cafe nemoland 😄👌

Skriv et svar