Når hverdagen ramler..

img_0057

Kender vi ikke alle det når hverdagen ramler sammen og det hele vælger at samle sig på en og samme gang!

Jeg har siden slutningen af oktober stået midt i orkanens øje – sådan har det hvertfald føltes!

Der har været gang i den på arbejde – både på kontoret og i form af messer, det er blevet til lidt overarbejde her på det seneste og timer i døgnet har jeg altså ikke meget at give af for tiden. Foruden arbejde er der jo selvfølgelig knald på med to små – børnehave, skole, fritidsaktiviter, legegrupper, fælles arrangementer både det ene og det andet sted.

Og oveni i den måske lidt for pressede hverdag har vi simpelthen ramlet ind i sygdom så det gør noget! Jeg har skranter i flere uger efter og forrige weekenden toppede vi den lige med en omgangssyge til os alle fire – vaskemaskinen kom total på overarbejde de fem dage det stod på! Få dage efter fik jeg så smidt antibiotika og mærkatet lungebetændelse efter mig! Det havde jeg så gået med i 6 uger – så tror pokker min appetit var fuldstændig væk og der var svundet lidt over 3 kg!

Der har selvfølgelig også været gode og dejlige ting imellem de her pressede dage, som i weekenden hvor huset var fyldt med nærmeste venner til Renés surprise party – det var en total vellykket aften og det var alt for rart at kunne slappe af og bare nyde det!
Nu er vi ved at komme ud på den anden side af orkanen og november lakker samtidig mod enden. Men pyh – jeg håber december bliver bare lidt mere rolig, om ikke andet sygdomsfri!

“Kode til import af min blog til Nouw: 2686325952”

Skriv et svar